Username:

Password:

Fargot Password? / Help
     

Du fik trykket på mit navn så jeg vil fortælle lidt om mig selv.

Da jeg kom til verdenen boede jeg i Kastrup på Amager i en lille hyggelig gade der hed Kastrupkrogen, faktisk havde min mor og far 2 lejligheder i gaden mens jeg voksede op, og i tiden vi boede ved Kastruplundgade havde jeg nok været på alle legepladser på hele Amager. Inden min lillebror Andreas meldte sin ankomst havde mor og far set at pladsen i en lejlighed godt kunne gå hen og blive for trang så vi flyttede i vores første hus i Kongelunden ikke langt fra farmor og farfar, det var skønt med egen have så der var god plads at lave støj på. Det var en god tid med masser af sjov, selv i børnehaven havde jeg ikke problemer med at få tiden til at gå med spillopper.

Vi havde ikke boet længe i Kongelunden før jeg fik min helt egen lillebror, han var dog ikke så stor så vi kunne lege sammen men det kom senere, og så gik han også i en børnehave så vi måtte vente med at ses til vi var hjemme igen. Jeg voksede op med en stor familie og havde i rigtig mange år alle mine bedsteforældre og oldeforældre og da mine forældre havde været ude i god tid have jeg mulighed for at lære dem alle at kende, helt fra Brønderslev til Glumsø besøgte vi dem og nød hvert et øjeblik. Det var dog familien der boede nærmest jeg så oftest og vi var tit hos farmor og farfar som ikke boede længere væk end vi kunne gå derover, der blev brugt meget tid i deres have og om sommeren var der altid gang i grillen så vi kunne få nogle sommerpølser.

Tænk så at mine forældre så gerne ville have en pige at de fik Nanna som er den mindste af mine søskende og inden Nanna kom til verden besluttede mine forældre at pladsen ville blive trang igen så inden jeg fik min søster flyttede vi til København ikke langt fra femøren og Amager strand, det nød vi virkelig og var tit ved vandet og jeg begyndte på verdens bedste fritidshjem hvor familien gerne kom og hørte mig spille op til fest på min guitar, det rockede og rullede så alle gæsterne klappede for os i bandet. Nanna gik ikke på fritidshjemmet men hun elskede legepladsen især den mølle vi havde, hvis Nanna var væk et øjeblik så vidste vi godt hvor vi skulle finde hende. Engang stak hun også af fra børnehaven og over til fritidshjemmet for at hilse på mig og sikker også fordi legepladsen var sjovere, heldigvis skulle hun ikke ud på nogen store veje men blot over fodboldbanen. Fodbold var også en af de sportsgrene der tiltrak mig, og selv i dag spille jeg stadigvæk fodbold men mest for hyggen og kammeratskabets skyld.

Inden jeg rigtig var blevet stor besluttede mine forældre endnu engang at flytte, de sagde at skolevejen var for farlig og der var meget forurening på Amager så de ville gerne have at vi børn voksede op et sted der var mindre farligt og valget faldt på et hus mindst 1000 kilometer fra Amager ikke langt væk fra Holbæk. Selv om det kan virke som langt væk fra alle dem man kender så fandt vi alle sammen hurtigt nogle nye kammerater men holdt også fast i nogle af dem fra Amager, så det var ikke så slemt at flytte som vi først havde troet.

Det var en lille indsigt en den første del af mit liv, der er sket meget mere end det er muligt at fortælle her på siden, det skulle nok en bog eller to til hvis alt det spændende også skulle med, men jeg er nu blevet voksen og har valgt at bo i en lejlighed tæt på mine forældre som mine egne forældre også selv gjorde engang, og bylivet som vi engang flyttede fra savner jeg slet ikke, jeg har også en hund som jeg er rigtigt glad for og bruger også en del af fritiden på fodbold som jeg stadigvæk holde meget af.

Mon ikke min far kan finde nogle gode billeder at ligge på siden som kan følge lidt af det jeg har skrevet.

 

     
             
      nannaMig og min søster